Nu er der ca. en måned til at vi skal flytte ud af huset og derfor er vi også så småt gået i gang med at gøre os klar til dette. I går gik vi i gang med at rydde loftet for ting og sager. Det hele kom ned fra loftet og blev delt i 3 bunker. Det der skulle gemmes, det der skulle ud og det som var for godt til at skulle ud men som ikke skulle gemmes.
Denne tredje bunke skal enten gives væk eller sælges, så hvis du er interesseret i en lille tremmeseng (et alternativ til en vugge, varme jakker eller en lille fiks Hummel sportstaske, kan dette købes billigt nu).
Vi var rigtigt gode til ikke at ville gemme alt for meget og de 3 bunker blev ca. lige store. Dermed kommer der kun en tredjedel med at de ting som vi havde gemt på loftet.
I dag har vi fået kørt det væk som skulle væk, vi har fået fotograferet de ting som skal sælges og vi har fået ryddet godt op så vi er klar til at skulle flytte.
Vi fandt lidt flyttekasser på loftet og så har jeg fået lidt fra en af de knægte som jeg en gang trænede i Amerikansk fodbold. Ja han er jo ikke helt en knægt mere, men en voksen ung mand.
Min mor tager nogen flyttekasser med herop i weekenden og min faster har også nogen flyttekasser vi må få. Derudover kan min storebror måske skaffe lidt flyttekasser, men det er kun måske da hans ældste dreng skal flytte i hus samme dag som vi skal flytte, og de har selvfølgeligt førsteret til de flyttekasser min bror kan skaffe til dem.
Maj måned falder heldigvis sådan at vi har masser af tid til at flytte, da den 15. hvor vi overtager lejemålet er en fredag, hvilket betyder at vi har 3 hele weekender til at flytte, så de vigtigste ting kan vi starte med at flytte og pakke ud og så har vi tomme flyttekasser som vi kan tage med tilbage og fylde igen, så måske vi slet ikke har brug for så mange flyttekasser som vi regner med.
Jeg har en idé til værktøjet i skuret, men måske bliver det for vildt at få administreret. Jeg vil gerne pakke alt værktøj i nummererede kasser og få noteret hvad der er i de forskellige kasser. Herefter vil jeg skrive det hele ind på computeren så jeg kan søge efter det værktøj jeg skal bruge og så kan se hvilket nummer jeg skal kigge i.
Vi forventer ikke at pakke værktøjet ud mens vi bor til leje, så det kunne være dejligt at man nemt kunne finde ud af hvor værktøjet er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar