tirsdag den 21. april 2015

Byggegrund i Svenstrup

Vi har i dag endeligt fået tilbudt en byggegrund i Svenstrup og endda til en fornuftig pris hvor vi kan bygge huset som vi gerne vil have det. Det er lige i nærheden af Emilies legekammerater og det burde jo være perfekt, men…

Efter mødet kørte vi forbi grunden og herefter kørte vi ud til den anden grund i Rebild Kommune som vi har haft kig på de sidst dage. Der var ingen tvivl, i hvert fald ikke i dag. Nu skal vi lige bruge et par dage på at tænke det hele ordentligt igennem før vi træffer en beslutning om hvad vi skal gøre.

Vi har fået lov til at vente til næste uge med at melde endeligt tilbage da vi gerne vil have vores forældre med på råd, og Marias forældre holder ferie lige nu.

Huset som han kom med i dag passede perfekt ind på grunden og var meget tæt på det som vi gerne ville. Så tæt så vi nemt kunne rykke væggene det sidste stykke for at komme helt på plads.

I morgen skal vi tale med personale i den vuggestue som Ida skal gå i, hvis vi flytter væk fra Svenstrup og bygger nyt hus på byggegrunden i Rebild Kommune.

Jeg har fået en fagmand til at kigge på det materiale som er tilgængelig i forhold til grunden og han har meldt tilbage at det ikke ser dumt ud i forhold til det hus vi gerne vil bygge.

Jeg har også fået en anden fagmand til at køre forbi grunden og kigge på den så han kan fortælle om hvilke muligheder han ser.

I weekenden skal vi have begge hold forældre med rundt til de to byggegrunde, både den i Svenstrup og den i Rebild Kommune, og så må vi tage en endelig beslutning om hvad det er vi gerne vil.

Det tyder på at vi kan komme til at fejre jul i vores nye hus i 2015

UPDATE: Da vi valgte at bygge i Suldrup vil vi gerne reklamere lidt for den byggegrund i Svenstrup som vi også blev tilbudt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar