tirsdag den 23. februar 2016

Vælg det rigtige Gasfyr – Hvordan?

Fra godt 20 år siden, var Gasfyr det nye sort og Dong gravede gasledninger ned som fibernet skydes ud i dag.

Der var store fordele ved at anvende den overskydende gas fra olieboringer og alle kunne se fordelen, hvorfor staten investerede enorme summer.

Nye huse fik muligheden for installation af Gasfyr frem for oliefyr, da det på mange måder er mere miljømæssigt korrekt at fyre med naturgas kontra olie.

Vi har i dag derfor rigtig mange huse med forældede gasfyr monteret og kun naturgas som opvarmningsmulighed.

Priserne er steget på gassen og det er derfor allerede nu, en god forretning af skifte til et nye moderne gasfyr med kondenserende kedel, da de kan spare omkring 10% af gasforbruget og godt 25% på den strøm, der driver fyret.

Skift nu og spar rigtig meget


Lige nu ydes der håndværkerfradrag til selve arbejdstimerne forbrugt til udskiftningen, men der ydes også et højt energitilskud på omkring kr. 4.000,00 skattefrit.

Der er med andre ord god grund til at skifte netop nu, da det aldrig har været billigere.

I kombination med kraftigt øget konkurrence på Gasfyr priserne i 2016, har det aldrig været så billigt at skifte gasfyr som nu.


Vælg den rigtige model


Et nyt gasfyr er en meget langsigtet investering, da fyret har en levetid på over 20 år og er vigtigt for komforten i boligen.

I første omgang skal vi se lidt på kapaciteten.

Det gasfyr boligen har nu- eller oliefyr, har en bestemt kapacitet, som fra tidens morgen er tilpasset det forventede forbrug  husstanden.

Stil dig selv spørgsmålet ”Lever det nuværende fyr op til vores forbrugsmønster?”

Se bl.a. på:


  • Er der altid varmt vand til alle morgenbad?
  • Er der problemer med at opvarme huset, når det er hunde koldt udenfor?
  • Kommer det varme vand med det samme?



Er der problemer med en af de 3 muligheder, vil det være nødvendigt, at ændre på kapaciteten.

Der kan dog også være installeret et fyr og varmtvandsbeholder med meget stor overkapacitet -og der er ingen grund til at fortsætte spild af penge på den konto.

Hvis ikke som sådan er problemer med det nuværende fyr og kapaciteten, er det fint at tage udgangspunkt i kedlens kapacitet i kW og bruge den som retningsgiver for den nye gaskedels kapacitet i kombination med rådgivning fra en kyndig på området.

Der er dog stor forskel på typerne af gaskedler, hvor nogen typer har større indbygget boost funktion end andre, så de er bedre til at klare morgenbadningen uden at komme i problemer med at følge med.

Vaillant har f.eks. en god boost funktion.


Typisk skiftes varmtvandsbeholderen på samme tid med kedlen, da de gamle varmtvandsbeholdere både er dårligt isolerede kontra de nye, men ofte også uden spiral, der fordeler vandet bedre og sparer på kronerne.

Her er det vigtigt, at få en beholder, der er stor nok til at klare de dagene med meget lave temperaturer udenfor.


Køb ikke for lav kapacitet for at spare få kroner


Des mindre kedel, des mere skal den arbejde og det slider på komponenterne.

Køber du det billigste gasfyr du kan finde og sætter det i en bolig med mange kvm og behov for masser af varmt vand i morgentimerne, ja så kan I slide den op på færre år end med en passende kedel og kedlen er dyre at skifte igen end det du sparer.

Køb derfor hellere lidt overkapacitet end for lidt.


Ekstra funktioner og komfort


De nye kondenserende gasfyr leveres med forskellige tilkøbsmuligheder, der giver ekstra komfort.

Vaillant har en ny IQ kedel, hvor der er indbygget internet WiFi modul, så du kan styre det fra en App, hvilket er fantastisk praktisk.
Er du i sommerhus og tager lidt før hjem, fordi det er koldt, kan du lige logge på op sætte gasfyret til at fyre ekstra op, så der er dejlig varmt ved hjemkomsten.

Det nye fyr kommer også med mulighed for Vejrkompensations modul, der beregner det forventede udevejr og kompenserer for vejrskifte – det sparer på gassen.

Af andre overvejelser omkring komforten kan nævnes, at Bosch udover at lave det mest energieffektive gasfyr på markedet også har det mest lydsvage, hvilket kan være en fordel i en mindre lejlighed eller bolig, hvor fyret ikke kan gemmes væk i gangen.

Lydniveauet ligger på omkring de 35 dba, hvilket er under en opvaskemaskine.


Designet er også en del af ”pakken” og skal fyret monteres synligt, vil en hel del gå op i, at gasfyr og varmtvandsbeholder passer sammen i design og form.

Her er det nye Vaillant IQ særligt flot i et helt nyt stilrent design med en flot stålbue og grønt logo.


Hvilket mærke?


I Danmark er de mest solgte Gasfyr mærker fra Vaillant og Bosch, der begge er tyskproducerede.

Herudover vil du finde andre mærker som f.eks.:


Andes
ATAG
Baxi
Beretta
Geminox
Milton
Saunier Duval
Veissmann
Weishaupt
Wolf


Vaillant og Bosch har 4 års garanti og generelt meget høje ydelser, hvilket har gjort dem markedsledende.

Priserne på nyt Gasfyr


Konkurrencen er steget de senere år og specielt i 2016, hvor en del nye sælgere kom på markedet.

Her faldt priserne godt 20% og i dag kan du få et Vaillant kvalitetsfyr til under 17.000, dog uden montering.

Priserne ligger fra de 17.000 og op til omkring de 30.000 alt efter ønskede kapacitet og tilbehør.

Her skal det bemærkes, at det er muligt at opnå håndværkerfradrag for selve monteringen og energitilskud for energibesparelsen på omkring de kr. 3.500 alt efter den opnåede energibesparelse (størst ved skifte fra Oliefyr til gasfyr)

Forvent samlet tilskud på omkring kr. 5.000 i alt, som du modtager via energistyrelsen i kontanter (skattefrit) og i håndværkerfradrag, som du slev skal huske at indberette.

God fornøjelse med dit nye Gasfyr.

mandag den 22. februar 2016

Nu skal vi snart i gang med haven

Da der nu er ved at være lyst om eftermiddagen hvor jeg kommer hjem fra arbejde, og temperaturen for det meste er over frysepunktet, er det nu blevet tid til at overveje at gå i haven.

De sidste betonvarer er bestilt, så nu skal vi til at have gjort klar til at det hele kan blive flyttet væk fra pallerne og stillet op hvor det skal bruges.

Jeg regner med at gå i gang med at grave og flytte jord når der er lidt tid til det. Ikke at det gør den store forskel på det tidsforbrug som skal til den dag hvor de store maskiner rykker ind i haven, men lidt har også ret, og samtidig får jeg rørt mig, så jeg ikke behøver gå i motionscentret.

Hvis jeg er heldig, kan jeg samtidig lokke Emilie og/eller Ida med ud og grave, så de også får lidt frisk luft og far/datter-hygge.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at vejret bliver endnu bedre og vi kan få lavet støttemurerne, så vi også kan komme i gang med at bygge skuret i haven. Planen er indtil videre at skuret først bliver en overdækning. Altså ingen vægge, gulv eller træterrasse oven på taget. Bare fundament, stolper og tag. Så vil vi kunne køre havetraktoren ind i skuret, og så behøver vi ikke bruge så mange penge på en gang på at bygge skuret.

fredag den 12. februar 2016

Haveanlæg eller tur til BOXIT

Hvad mon weekenden byder på? Skal vi i haven og begynde at flytte rundt med noget af jorden, eller skal vi køre til vores BOXIT opbevaringsrum med haveredskaber og andre ting som vi ikke har så meget plads til hjemme?

Det er nok i høj grad vejret og temperaturen som kommer til at bestemme hvad der skal ske i løbet af weekenden. Hvis der kommer så meget frost som der har været tale om, er jorden nok for hård at grave i og dermed er der ikke meget ved at forsøge at flytte jorden.

Kører vi til BOXIT, kunne det eventuelt kombineres med en tur i skøjtehallen, hvilket Emilie har spurgt til i noget tid.

Jeg vil absolut helst i haven og komme i gang med at få den indrettet. Der er masser af arbejde, og man kunne jo leje store maskiner eller betale andre for at klare tingene, for så efterfølgende at betale abonnement til motionscentret. Her vælger jeg i stedet det manuelle arbejde, hvilket kommer til at betyde at det tager længere tid, men til gengæld får jeg lidt motion dagligt når der skal flyttes jord, lægges fliser, plantes planter osv.

torsdag den 11. februar 2016

Advokatforbehold- Hvad er det

Advokatforbeholdt omfatter flere forskellige elementer bl.a. betingelserne eller forbehold i købsaftalen.

Det handler om at en køber kan på råbe sig advokatforbehold, hvis køberen føler sig usikker på handlen. Det kan være, der er nogle uklare oplysninger omkring selve købsaftalen eller hvis der er noget ved ejendommen som køber er utryg ved. Det kan fx være et gammelt fyr, en kælder med meget fugt eller nogle revner i en sokkel. Ved advokatforbehold har køberen derfor ret til at få advokaten til at godkende handlen, for ellers kan købet bortfalde.

Det kan også være at køberen skal overtage sælgerens nuværende lån, det er derfor advokatens opgave, at undersøge om køberen har råd til at kunne betale disse afdrag, i det de optagne lån af sælgeren, kan have en væsentlig dårligere rente, end hvis man optager et nyt lån.

Derudover skal køberen godkendes af deres bank og realkreditinstitut, som skal lave beregninger på om det kan være rentabelt for køberen at overtage disse lån.

Køberen kan være usikkerhed på fortrydelsesretten, og skal derfor orienteres af advokaten, omkring dette.

Det er dog ikke alle som benytter sig af advokatforbehold, og der kommer her en lille forklaring på fortrydelsesretten, uden ejendomsforbehold.

Der er forskellige regler omkring fortrydelsesret, alt efter hvilken type ejendom det drejer sig om. Dog er der en almindelig regel for at køberen har en 6 dags frist for at fortryde handlen, som løber over 6 hverdage, hvor altså weekender og helligdage ikke tæller med i dette.


Fortrydelsesretten

Det kan især være relevant for en køber at fortryde købet, hvis man opdager noget på ejendommen, som ikke burde have været der, efter man er flyttet ind. Det kan være at de opdager at ejendommen har nogle væsentlige mangler, som sælger har fortiet over for køber. Dette kan bl.a. være noget skimmel som har været på væggene, som sælger efterfølgende har valgt at male over, for at skjule dette. Men i det skimmel skal håndteres med forsigtighed, er det naturligvis ikke acceptabelt blot at male det over. Køber kan derfor benytte sig af sin fortrydelsesret, hvis de opdager det inden de 6 hverdage. Køber skal dog være klar over at dette koster 1% af købssummen at fortryde, dette beløb tilfalder sælger. Hvis køber dog havde haft et advokatforbehold, og havde opdaget samme fejl, ville de ikke skulle betale nogen penge til sælger, heller ikke efter de havde skrevet under.

Dette er dog et lidt groft tilfælde, hvor sælger har handlet i ond tro, men pointen er at der kan være nogle forhold på ejendommen, som en køber nødvendigvis ikke ville have tænkt over, men som en advokat til gengæld, ville have undersøgt, idet en boligadvokat, undersøger alt omkring ejendommen meget grundigt.

Det er derfor vigtigt, at hvis man som køber føler den mindste tvivl omkring ejendommen, bør man få aftalt et advokatforbehold.

Advokatforbeholdet står ikke beskrevet nogen steder i købsaftalen, hvor det derfor er købers ansvar, at orientere den sælgende mægler, om at de ønsker at dette bliver tilføjet til købsaftalen.

Et advokatforbehold, er normalvis tidsbegrænset, hvilket betyder at det typisk kun gælder i max 5 hverdage. Der sker dog i nogle tilfælde, at advokaten beder om mere tid, til at undersøge alle forhold, idet boligadvokaten skal kunne give sin godkendelse uden den mindste tvivl.

En typisk måde at advokatforbeholdet, bliver skrevet ind i købsaftalen, er ved at; Denne aftale er betinget af købers advokat kan godkende købsaftalen.

Når køberen benytter sig af advokatforbeholdet, har køberen den tid de skal bruge på at snakke sammen med sin advokat, og kan derfor til hver en tid fortryde købet uden yderligere omkostninger, idet der er et advokatforbehold i , købskontrakten.

Når køberen benytter sig af advokatforbeholdet, har advokaten tid til at kigge alle nødvendige dokumenter igennem samt undersøge om der er nogle vilkår eller andre forhold som kan have betydning for køber. Det kan være at køber er kommet i tvivl omkring prisen og advokaten vil derfor sammenligne andre ejendomme, som tilnærmelsesvis ligner denne ejendom, for at vurdere om prisen er korrekt vurderet fra ejendomsmægleren side.

Hvis dette er tilfældet, vil advokaten orientere ejendomsmægleren omkring dette, og ejendomsmægleren skal efterfølgende snakke sammen med sælgeren af ejendommen.

Det kan også være at køberen forlanger nogle havemøbler eller nogle haveredskaber følger med, det er herefter advokaten som skal orientere ejendomsmægleren om at køberen ønsker at disse følger med.

En tredje ting som kan være muligt at undersøge, er hvis køber er pålagt at overtage en bestemt tv pakke, og hvis ikke køberen ønsker dette, skal betale for afmeldelse af dette.

Det er et urimeligt krav, og advokaten, skal derfor sørge for at køber ikke skal betale denne udgift for afmeldelse af tv pakken.

Afslutningsvis kan det derfor tilføjes, at lige meget hvilken ejendom man ønsker at købe, er det altid en god ide at får tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen.

onsdag den 10. februar 2016

Det helt rigtige hus

Efter at vi er flyttet ind i vores nye hus og nu har boet der i næsten 2 måneder, er der ganske få ting som vi ikke har været fuldt ud tilfredse med, og vi er derfor enige om at det her hus er det helt rigtige for os.

Det er ikke kun huset, men også byen og området omkring byen som bare matcher os helt perfekt.
Næsten hver dag går vi en tur. Det kan være at vi går en tur på Nerup Kirkesti, en kort tur rundt om søen, en tur ned til købmanden eller lignende. Der er så meget natur at gå og kigge på, næsten uanset hvilken retning vi går fra huset.

Emilie er blevet så vild med gåture, så hun selv er begyndt at spørge til om vi skal ud og gå.
Hver dag har vi den skønneste udsigt fra huset og ud over vores lille sø, markerne og skoven i det fjerne. Om vi kigger ud af vinduerne i stuen eller køkken/alrummet er der bare så smukt.
Det er den helt rigtige perle vi har fundet os.

De småting som ikke har været helt perfekte, har Milton Huse løst (eller de mangler lige at sende maleren til det sidste), og så er der en enkelt ting som de ikke kan rette, og hvor vi gerne ville have gjort tingene anderledes hvis vi kunne gøre det om.

Stikkontakterne i køkken/alrum er ikke placeret helt optimalt. Der mangler stik i køkkenet, mens der rundt i alrummet er alt for mange kontakter som vi aldrig kommer til at bruge.

Kunne vi lave det om ville vi flytte de to kontakter som sidder på hver side af det store vinduesparti op til køkkenbordet.