mandag den 30. marts 2015

Snak med, og tilbud fra byggefirmaer

Vi har talt med flere forskellige firmaer vedrørende vores nye hus og de fleste af dem har vendt tilbage med tilbud også. Priserne ligger forholdsvist tæt, men der er stadig et par hundrede tusinde mellem det billigste og dyreste.

I morgen skal vi til møde med de sidste i denne omgang, og vi forventer ikke at skulle mødes med flere da vi ikke forventer at få noget positivt ud af det. De sidste vi mangler er vist også de største. HusCompagniet bygger i hvert fald mange huse og det er også dem der har bygget de 22 nye huse på Danagården lige før Fenris Alle.

De andre vi har talt med er MKM Huse fra Brønderslev, Lund og Staun fra Svenstrup, Vendia Huset fra Tårs, Milton Huse fra Horsens og Eurodan Huse fra Aalborg.

Vi føler dermed at vi har fået fat i forskellige typer af virksomheder og forskellige størrelser fra forskellige områder som dog er rimeligt tæt på Svenstrup. (Milton Huse fra Horsens vil gerne have mere fat i det Nordjyske byggeri, så det er ikke for langt for dem.)

Tårs er en lille by lidt udenfor Hjørring, og der er da også et stykke derfra og til Svenstrup, men det er Vendia Huset som har købt udstykningen, så de får nok en del af lave i Svenstrup/Godthåb det næste stykke tid.

Vi mangler at modtage tilbud fra Lund og Staun og så selvfølgeligt fra HusCompagniet som vi først skal mødes med i morgen.

Prismæssigt rammer vi vist lidt over hvad banken mener vi skal, men det er inklusiv de krav som bliver stillet af Aalborg Kommune vedrørende lavenergi. Det betyder at vi kommer til at betale mere for at bygge huset men det skulle også gerne betyde at vi kommer til at betale mindre i varmeforbrug fremover.

Derfor har vi også haft fat i banken igen som gerne vil låne os lidt ekstra når det går til de ekstra udgifter der er forbundet med kravet om lavenergi.

1 kommentar:

  1. Kære nybygger

    Vi skriver da vi kan se I netop har færdiggjort Jeres byggeri og en god hjemmeside/blog i har. Vi er en hjemmeside der hedder http://www.byggeside.dk, som formidler erfaringer mellem nybyggere. Vi håber I vil være med til at dele ud af Jeres erfaringer - ved at oprette Jeres projekt på http://www.byggeside.dk - det er nemt og enkelt og I bestemmer naturligvis selv hvor meget I vil skrive og oplyse.

    Håber I vil give det et forsøg

    vh Thomas, Byggeside.dk

    SvarSlet