Nu er der styr på banken og alle papirerne på realkreditlånet er underskrevet. Jeg var ikke helt sikker på hvilket lån vi skulle vælge inden vi tog i banken i går, men jeg havde en forventning om at det skulle være et F5 eller et 3% fastforrentet.
Jeg havde en forventning om at der ville være rimelig stor forskel på de 2 lån, men slutresultatet, altså vores rådighedsbeløb, var der ”kun” 10% i forskel på.
Det er selvfølgeligt også penge, men omvendt har vi ingen ide om hvor renten på F5 lånet er om 5 år og så kan den nuværende besparelse hurtigt blive spist op.
Derfor valgte vi det mere sikre fastforrentede lån.
Vi pakker stadig ting ned i flyttekasser så vi er ved at være helt klar til at flytte i næste uge. Det bliver så skønt af flytte fra det gamle utætte hus og i et helt nyt – vi glæder os rigtigt meget, og kan også mærke på Emilie at hun glæder sig.
Maria har en idé om at tage en overnatning i huset inden der bliver flyttet ting ind, og da Emilie blev spurgt om hun også ville prøve at sove i et helt tomt hus inden vi begynder at flytte rigtigt, hoppede hun rundt med et kæmpe smil og råbte ”JA!, JA!, JA!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar