Der går ikke længe før at der kommer maler. Ja faktisk kan det være at han går i huset allerede nu.
De sidste dage hvor vi har været forbi huset, har det været lidt kedeligt at kigge. Jeg kan se at der har været nogen på loftet, men jeg kan jo ikke se hvad de render rundt og laver deroppe.
I en anden forbindelse talte jeg med sælgeren fra Milton Huse og han lovede at finde ud af hvornår vi igen kunne se fremskridt ved huset. Vi fik som altid hurtigt svar tilbage om at maleren ville gå i gang nu, og der ville komme murer i næste uge.
Det bliver skønt igen at kunne se at der sker noget, både ude og inde i huset, men med 45 dage til vi får nøglen og skal flytte ind, skal der også snart gang i noget.
Den anden dag vi var forbi var loftlemmen blevet pillet ned og sat op et nyt sted. Jeg tror at den var blevet sat op så trappestigen ikke kunne foldes ud, og derfor blev den flyttet om på den anden side af gangbroen. I går kom der nye loftsbrædder, så de skal nok sættes op der hvor loftlemmen nu har efterladt et hul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar