Det er nok i høj grad vejret og temperaturen som kommer til at bestemme hvad der skal ske i løbet af weekenden. Hvis der kommer så meget frost som der har været tale om, er jorden nok for hård at grave i og dermed er der ikke meget ved at forsøge at flytte jorden.
Kører vi til BOXIT, kunne det eventuelt kombineres med en tur i skøjtehallen, hvilket Emilie har spurgt til i noget tid.
Jeg vil absolut helst i haven og komme i gang med at få den indrettet. Der er masser af arbejde, og man kunne jo leje store maskiner eller betale andre for at klare tingene, for så efterfølgende at betale abonnement til motionscentret. Her vælger jeg i stedet det manuelle arbejde, hvilket kommer til at betyde at det tager længere tid, men til gengæld får jeg lidt motion dagligt når der skal flyttes jord, lægges fliser, plantes planter osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar