mandag den 4. januar 2016

Veloverstået flytning

Flyttedagen forløb planmæssigt med de store BOXIT flyttetrailere, samt den åbne trailer til udendørstingene.

Fra morgenstunden begyndte vi at pakke ting ud i traileren. Emilie syntes at det var sjovt at være med til at løfte flyttekasserne ud til traileren, så hun fik lov til at hjælpe alt hvad hun kunne.

Vi kunne bakke traileren helt hen til døren, så den smugle regn der kom var ikke noget problem. Der var tørt hele vejen fra huset og ind i traileren.

Alle de møbler som kunne stå op, blev stillet op, så der skulle stables mindst muligt ovenpå. Der blev brugt tæpper og skumgummi imellem møblerne så de ikke ridsede hinanden, og så blev der ellers fyldt op med bløde ting hvor der ikke kunne være flyttekasser og lignende.

Tøj, bamser osv. som blev pakket i affaldssække er rigtig gode når der lige skal være noget blødt til at holde et skab, så i stedet for at pakke alle disse bløde ting i flyttekasserne, kan det klart anbefales at bruge affaldssække til dem.

Da de lukkede flyttetrailere var fyldt og der var begyndt at blive lidt mere lyst udenfor, gik vi i krig med trampolin, havemøbler, udelegetøj, grill osv. Alt det blev læsset på den åbne trailer, og her var det ligegyldigt med regnvejret, for det står jo alligevel udenfor.

Efter den første køretur blev mormor, bedstemor, Maria og pigerne i huset og begyndte at få tingene på plads. Vi andre kørte tilbage og læssede igen trailerne. Det tog ca. 1 time at læsse 2 lukkede flyttetrailere og 1 åben almindelig trailer, og med en køretur på ca. 15 min hver vej, var det 1½ time fra vi kørte fra vores nye hus i Suldrup og til vi var tilbage.

Det passede selvfølgeligt ikke med middagsmaden, så den kom vi til at spise noget sent, hvilket resulterede i at energiniveauet var lidt lavt i en kort periode. Det er jo hårdt at flytte, så man skal huske at få tanket energi på kroppen i god tid.

Den sidste tur vi kørte havde vi ikke fået mange tomme flyttekasser med på, og det betød at de sidste ting ikke kunne pakkes ned. I stedet for at forsøge os med mange løse ting, lod vi det sidste blive i huset, og så kunne vi køre en ekstra tur søndag morgen.

Vi gjorde meget brug af skuret, depotrummet og kontoret til midlertidig opbevaring af de flyttekasser som ikke kunne pakkes ud i første omgang. I takt med at der kom skabe op, og der dermed kunne sættes ting på plads, har vi fået tømt ud alle de steder, og vi er nu ved at være helt på plads.

Skal du have en nem flytning, så smut forbi BOXIT og lej en trailer https://www.boxit.dk/lej-en-trailer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar