mandag den 18. maj 2015

Flytning 1. etape

Vi har løbet af weekenden fået flytte langt de fleste af vores ting til vores nye midlertidige hjem. Vi startede torsdag hvor mormor, morfar, bedstemor og Christian kom for at hjælpe. Det var skønt for pigerne at have bedstemor og mormor at lege med mens der blev flyttet, og ind i mellem legene blev der også lidt tid til at tørre hylder af osv, så tingene kunne flyttes ind på plads i takt med at de kom ud til det nye hus.

Fredag brugte vi i høj grad på at sætte flere ting på plads og der blev sat TV op på væggen, selvom der ikke er nogen tv-forbindelse på nuværende tidspunkt.

På fredag kommer TDC forbi og installerer en forbindelse så vi kan få internet og tv i huset, og så er vi vist også ved at kunne begynde at flytte rigtigt ind.

Vi har fået lov til at låne lidt plads i en gammel lade som ikke benyttes længere til nogen af de ting som vi ved vi ikke får brug for mens vi bor til leje. Det er eksempelvis en flishugger, en trillebør, haveredskaber osv. som vi ikke kommer til at bruge da vi ikke skal holde have. Der er kun omkring 2 km fra grunden i Suldrup og ud til laden, så det bliver nemt at flytte tingene tilbage når vores nye hus er bygget.

Det bliver super skønt at slippe for at bo i to huse med rod over alt, og komme helt på plads i det nye hus. Og når vi så tænker over at alt dette med at flytte, rydde op, sætte på plads, flytte rundt osv. det skal vi altså igennem en gang til lige om snart, så er det ikke alt for sjovt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar