lørdag den 6. juni 2015

De bedste byggegrunde i Nordjylland

Er byggegrundene i Suldrup på Søskrænten de bedste byggegrunde i Nordjylland? Det mener vi i hvert fald at de er, men eftersom vi ikke har set alle byggegrunde er det ikke sikkert at vi har ret.

Vi er dog ikke i tvivl om at vi har valgt den rigtige grund til vores hus. Vi får en fantastisk udsigt, kort til skole, mindre lokalsamfund hvor jeg er sikker på at vi hurtigt vil falde til.

Der er stadig 6 andre byggegrunde til salg på Søskrænten med hvor deres fordele. Vil du gerne se byggegrundene som er til salg på Søskrænten i Suldrup kan de klikke ind på mangegodegrunde.dk hvor der er mere info om grundene.

Kunne det være noget med en billig byggegrund i Suldrup, bør du køre ud forbi grundene og opleve hvordan området er. Som børnefamilie vil jeg også anbefale at tage børnene med forbi legepladserne på skolen og ved Tumlehøj (børnehaven / vuggestuen).

Vi har fundet alle de ting vi har brug for i hverdagen i Suldrup og vi glæder os rigtigt meget til at flytte til byen når vores nye hus er bygget.

Der er som nævnt vuggestue i en integreret institution med børnehaven. Det betyder at der ikke kommer et skift fra dagpleje til børnehave. Ved sygdom skal man ikke køre til et nyt sted, men bare aflevere samme sted som normalt.

Skolen ser rigtig god ud og de lærere, ledere og pædagoger jeg har talt med på skolen virker meget flinke og kompetente. Emilie føler sig godt tilpas når hun har været på Suldrup skole og hun glæder sig meget til at starte rigtigt.

Der er både en Daglig Brugsen og en Spar købmand i byen. Begge butikker er indenfor gåafstand. Ved Brugsen er der også en OK Tank så vi kan tanke benzin og diesel på bilerne.

Der er en bank, en røde kors butik, en legetøjsbutik og et generelt godt erhvervsliv.

Erhvervs- og borgerforeningen i Suldrup er meget aktiv og gør masser af gode ting for byen og for området omkring Suldrup. Vi er begge glade for det danske foreningsliv og glæder os meget til at blive en aktiv del af foreningerne i Suldrup.

Maria er allerede blevet en del af forældreudvalget for Emilies nye klasse som hun skal starte i til august.

IK Frem er idrætsforeningen som tilbyder klassiske sportsgrene som Fodbold, Håndbold, Gymnastik, Badminton, Tennis og så er der mulighed for at gå til Petanque eller gå i motionscenter.

Der er Bredbånd Nord i Suldrup, så man kan opnå super hurtigt internet og flexible tv-pakker.

Varmen i Suldrup kommer fra Aars Fjernvarme hvilket er forholdsvist billigt. Det er ikke helt samme lave priser som vi kender fra Svenstrup, men det er stadig i den lave ende med prisen for varme i Suldrup.

Fra Søskrænten går der en sti til Dalumvej og herfra er der ca. 250 meter hen til Nerup Kirkesti som fører rundt i den fantastiske natur omkring Suldrup og Hjedsbæk.

1 kommentar:

  1. Hej Martin
    jeg har fået de mest fantastisk flotte billeder fra Erik Kragelund .. af nybyggerne i Suldrup. Økonomiudvalget havde møde i går, og der er ingen økonomisk hjælp at hente. Jeg kunne uaset hvad godt tænke mig at lave en artikel .. måske flere med jer og byggeriet, om drømme og realiteter om livet i landsbyen.
    Vi kan vælge flere vinkler, men du skildrer så flot forløbet på denne side, og det kunne være dejligt at få historien fortalt lidt bredere. jeg har fået smidt dit telefonnr. væk, så mon du vil ringe igen enten 21480021 eller 98527023

    SvarSlet