lørdag den 17. marts 2018

Status på flisebelægningen

Nu er det ved at være noget tid siden at vi blev færdige med flisebelægningen i indkørslen, på terrassen og rundt om huset, og det er stadig meget godt.

Vi har ikke problemer med fliser der skrider ud og ligger skævt endnu, så det tyder på at det har givet pote at gøre sig umage med underlaget hvor sand og grus er blevet stampet godt, og rettet nogenlunde af mellem de forskellige lag.

Der er dog et sted hvor der er sket lidt og det er jeg lidt træt af. (men det giver en undskyldning for at prøve noget nyt af, så det er måske ikke helt skidt.)

På terrassen har jeg ikke fået stampet sandet godt nok ved den ene af brøndene og derfor er brønddækslet nu omkring 1 cm under flisebelægningen. Det er jo ikke noget alvorligt, men det er dog nok til at man kan sparke storetåen mod kanten til sommer når man løber rundt i bare tæer.

Beton brønddæksel


Så  nu er spørgsmålet som om jeg skal til at grave op omkring brønden, fylde på med sand igen og stampe det godt sammen for at hæve brønddækslet 1 cm, eller om jeg skal leve med at der er lidt niveauforskel mellem fliser og brønddæksel.

Og her er det så at jeg måske skal prøvet noget nyt af, for FC Beton er begyndt at forhandle Skjulte Brønddæksler som kan integreres i flisebelægningen, forstået på den måde at man kan skære fliserne ud og lime dem fast i brønddækslet så de følger læggemønstret.

Det kan godt være lettere at overbevise mig selv og resten af familien om at det er en god idé at grave terrassen op hvis vi får skjult brønddækslet efterfølgende.

4 kommentarer:

  1. Hej Martin. Vi skal snart bygge hus i Godthåb og vi har tager udgangspunkt i samme plantegning fra Milton Huse. Lige som jer bygger vi et depot og fjerner værelset med døren ud til bryggerset. Vi har gjort værelserne lidt større men beholdt det oprindelige bryggers.

    Nu hvor I har boet i jeres hus et stykke tid er vi meget nysgerrige på, om I er tilfredse med grundplanen. Vi har ikke en fornemmelse af de indre dimensioner på huset, så vi er nysgerrige på om I mener køkken/alrummet er stort i forhold til resten af huset. Er gangen til børneværelserne ok størrelsesmæsssigt? Er værelserne store nok?

    Overordnet set spørger jeg nok bare om, hvordan størrelsen på rummene opleves i forhold til hinanden.

    Hilsen Martin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal lige siges, at vi stadig arbejder på plantegningen i samarbejde med husfirmaet og ikke er ved at bygge endnu.

      Slet
  2. Hej Martin
    Vi er meget tilfredse med størrelsen af huset og de forskellige rum. Vi bruger køkken/alrummet meget, både til leg, lektier, spisning og meget andet.
    Størrelsen på værelserne er fine. De kunne godt have været større, men jeg er ikke sikker på om det havde givet mere plads til leg, eller om det bare ville blive brugt til opbevaring af endnu mere legetøj :)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet