torsdag den 18. juni 2015

Tegningerne er godkendt

Hvad der helt præcist skete i forhold til de første tegninger vi fik tilsendt hvor huset var blevet hævet ekstra i forhold til den faste pris vi havde fået på ekstrafundering ved jeg ikke, men i går modtog vi en mail med nye tegninger hvor prisen var tilbage på det oprindeligt aftalte.

Vi har derfor godkendt tegningerne af huset og håber på at vi snart kan komme i gang med at bygge. Det kunne være rart hvis alt flasker sig og vi kan være klar med byggetilladelsen til den 15. juni så vi får nøglen til huset inden jul.





Fliserne på plantegningen ude i haven er nogen som Milton Huse har tegnet på, men det er ikke sådan som vi forventer at der skal lægge fliser ved huset. Mere om fliserne, terrassen og indkørslen senere.

Nede i bunden af grunden står en masse træer og gemmer en sø. Vi har fået lov til at fælde træerne så vi kan få lukket op ned til søen og dermed få lidt sø-kig fra huset og terrassen.

Vi regner med at gå i gang med dette på søndag hvor de første træer skal fældes.

På den anden side af søen er der fældet en del træer og vi forventer at fælde på samme måde så der stadig vil være lidt træer tilbage.

Når vi har fået fældet de første træer forventer vi at kunne få et bedre overblik over hvad vi skal gøre ved resten, så det er dejligt at vi har god tid til at klare arbejdet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar